2017cfysikmirakelgruppen

VARMEENERGI Et stof har et bestemt varmefylde eller varmekapacitet som er den mængde energi der skal til for at opvarme stoffet et bestemt antal grader. Derfor skal der mere energi til at opvarme et stof med større varmefylde. Det er målt i J/kg/K, hvor J er joule, kg er kilogram, og K er kelvin. Der er forskel på hvor meget det tager at varme et bestemt stof op, for eksempel skal nikkel kun bruge 444 J pr. Kg pr. Grad, hvor med vand skal der tilføres 4180 J for at opvarme et kg vand en grad. Den mængde energi der skal tilføres for at opvarme et stof, beregnes som stoffets masse m (målt i kg) ganget med c, som er varmefylden, og temperaturstigningen. Temperaturstigning er let at regne ud, det er sluttemperaturen minus starttemperaturen. Når man har med fysik at gøre vil man støde ind i K, (kelvin) som er det samme som . Forskellen mellem de 2 skalaer er at de har forskellige nulpunkter. Store T er betegnelsen for Kelvin og lille t er betegnelsen for Celsius . Men for det ...

Naturvidenskabelig metodes udvikling gennem tiden Naturvidenskaberne har udviklet sig meget gennem tiderne. Det har ikke altid været åbenlyst, at solen er i centrum af vores solsystem. Mange mennesker har gennem tiden, kigget op på himmellegemernes bevægelser og undret sig. Ting som at solen går ned i vest og står op i øst, måtte have været ufatteligt. I grad med, at naturvidenskaberne har udviklet sig, har de suppleret de religiøse verdensbilleder. Nogle mener, at den egyptiske kalender var baseret på iagttagelser af stjernen sirius’ op- og nedgange. Nogle andre mener, at nilens oversvømmelser var basis for kalenderen. Babylonierne lagde også mærke til, at solens sted blandt stjernebillederne i Dyrekredsen havde forbindelse med klima og årstider. Derfra kom konklusionen, at solen var en slags gud, der styrede alle årstiderne, og derfor kom månen også til at være en gud, fordi den styrede tidevandet. De drog så også den konklusion at de store planeter der bevægede sig i næs...

Big bang er en teori, der understøttes af 4 søjler: rummets udvidelse, big bang passer med fysikken, urstoffets sammensætning og baggrundsstrålingen. Big Bang Big bang skete for 13,7 milliarder år siden, ved en slags kæmpe eksplosion. Jorden og solsystemet blev skabt for cirka 4,6 milliarder år siden. Allerede fra starten af, var universet kæmpe stort, men var overalt presset tæt sammen. Det var derfor, ufatteligt varmt og meget tæt. Dog begyndte universet at udvide sig - af ukendte årsager. Universet har udvidet sig, og det bliver den ved med. Galakserne kommer længere væk fra hinanden, og de kommer hurtigere væk fra hinanden, i løbet af årene. Man kan sammenligne universets udvidelse med en ballon, hvis universet udvider sig, vokser afstanden mellem galakserne. Efterhånden som universet udvidet sig, og derfor kølet af, smeltede partiklerne sammen til de elementarpartikler, som vi kender i dag, proton, neutron og elektron. Og senere gik de partikler sammen, og...

Fysikkens sprog Der er et bestemt sprogbrug i fysikkens verden. Der er tale om nogle fysiske størrelser, som er de mål man bruger til at regne med når det kommer til fysik. Inden for fysik bruger man forskellige symboler, formler og enheder, der relatere til hver sit emne. For eksempel, når man arbejder med varmeenergi, indgår der energi formler med besluttet enheder som masse målt i kg og effekt målt i watt. Fysiske størrelser I fysikken er der fysiske størrelser, dem bruger man til at måle naturens egenskaber. De fysiske størrelser er b.la. Energi, effekt, tid, længde, hastighed og kraft. Fysiske størrelser består af en enhed og et tal. Tallet for en fysisk størrelse afhænger af, hvilken enheder som bliver brugt. SI-enheder I 1954 besluttede man at indføre et enhedssystem, som blev kaldt ‘’systéme International d’Unités(SI). Man valgte da at benytte grundenhederne m (længde), kg (masse), s (tid), A (strømstyrke), K (temperatur), mol (stofmængde) og cd (lysstyrke...