Big bang




Big bang er en teori, der understøttes af 4 søjler: rummets udvidelse, big bang passer med fysikken, urstoffets sammensætning og baggrundsstrålingen.



Big Bang
Big bang skete for 13,7 milliarder år siden, ved en slags kæmpe eksplosion. Jorden og solsystemet blev skabt for cirka 4,6 milliarder år siden. Allerede fra starten af, var universet kæmpe stort, men var overalt presset tæt sammen. Det var derfor, ufatteligt varmt og meget tæt. Dog begyndte universet at udvide sig - af ukendte årsager.
Universet har udvidet sig, og det bliver den ved med. Galakserne kommer længere væk fra hinanden, og de kommer hurtigere væk fra hinanden, i løbet af årene.
Man kan sammenligne universets udvidelse med en ballon, hvis universet udvider sig, vokser afstanden mellem galakserne.


Efterhånden som universet udvidet sig, og derfor kølet af, smeltede partiklerne sammen til de elementarpartikler, som vi kender i dag, proton, neutron og elektron. Og senere gik de partikler sammen, og dannede grundstofferne hydrogen og helium, som der i dag, er mest af i universet. De stoffer gjorde at hvoraf galakser, stjerner, planeter og mennesker opstår, er altså en blanding af hydrogen og helium.


Universet er homogent, dvs. at galakserne i universet er jævnt fordelt. Universet er et isotrop, dvs. at det ser ens ud, lige meget hvor du kigger.

Der opstod andet end bare universet ved big bang - nemlig tid. Tiden som vi kender den, fandtes ikke før big bang, og man kan derfor ikke svare på, hvad tid det var, før big bang.

Et stærkt argument for, at Big-Bang er rigtigt, er at kræfter og elementarpartikler har lige netop de egenskaber, der skal til, for at kvarker, elektroner og andre partikler fra et meget varmt tidligt univers kan udvikle sig til de kendte grundstoffer, galakser og mennesker.

Astronomerne har i mange år også været klar over at stjernerne i de kugleformede hobe, var nogle af universets ældste.



Dopplereffekt og kosmologiske rødforskydning er to fænomener videnskabsmænd bruger til at bevise Big Bang.


Dopplereffekt og rødforskydning:
Det viser sig at når bølge afsenderen er i bevægelse, ændre bølgelængden i forhold til om den bevæger sig mod eller fra dig. F.eks. med lydbølger, når en ambulance kører mod dig lyder det som om at sirenen har en højere tone. Når den så bevæger sig væk fra dig, lyder det til at tonen bliver lavere. Det er skyld i Dopplereffekten. Når ambulancen bevæger sig mod dig sker der blåforskydning, som betyder at bølgelængderne bliver kortere. Når den bevæger sig væk fra dig, bliver bølgelængden længere. Det er rødforskydning.


Hvis et galakse bevæger sig mod os, bliver lyset blåforskudt, det vil sige bølgelængden bliver kortere. Og modsat når den bevæger sig væk fra os.


Det bruges i forhold til universets udvidelse når vi skal måle hvor langt væk et univers er fra os og hvor hurtigt den bevæger sig længere væk.


Kosmologisk rødforskydning har kun at gøre med universets udvidelse, og er forskellig fra dopplereffekten.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

varmeenergi

Billede
VARMEENERGI Et stof har et bestemt varmefylde eller varmekapacitet som er den mængde energi der skal til for at opvarme stoffet et bestemt antal grader. Derfor skal der mere energi til at opvarme et stof med større varmefylde. Det er målt i J/kg/K, hvor J er joule, kg er kilogram, og K er kelvin. Der er forskel på hvor meget det tager at varme et bestemt stof op, for eksempel skal nikkel kun bruge 444 J pr. Kg pr. Grad, hvor med vand skal der tilføres 4180 J for at opvarme et kg vand en grad. Den mængde energi der skal tilføres for at opvarme et stof, beregnes som stoffets masse m (målt i kg) ganget med c, som er varmefylden, og temperaturstigningen. Temperaturstigning er let at regne ud, det er sluttemperaturen minus starttemperaturen. Når man har med fysik at gøre vil man støde ind i K, (kelvin) som er det samme som . Forskellen mellem de 2 skalaer er at de har forskellige nulpunkter. Store T er betegnelsen for Kelvin og lille t er betegnelsen for Celsius . Men for det ...
Læs mere

Det kosmologiske princip

Billede
Det kosmologiske princip Det kosmologiske princip fortæller to ting om universet: at det er homogent og et isotrop. Homogen kan bedst beskrives med ordet ‘ens’. Isotrop kan bedst beskrives med ordet ‘centrum’. I forhold til vores verden, betyder det at ligegyldigt hvor man ser eller til hvilken side, ser alt ens ud. Det betyder også at universets udvidelse er ens i alle retninger. Man kan diskutere om alt er i centrum eller om intet er centrum. Fordi der ikke er et bestemt sted hvor universet ender, kan man ikke være på ‘kanten’ af universet. Fordi det er isotropt vil man opfatte som at være i centrum ligegyldigt hvor man er.
Læs mere

Fysikkens sprog

Billede
Fysikkens sprog Der er et bestemt sprogbrug i fysikkens verden. Der er tale om nogle fysiske størrelser, som er de mål man bruger til at regne med når det kommer til fysik. Inden for fysik bruger man forskellige symboler, formler og enheder, der relatere til hver sit emne. For eksempel, når man arbejder med varmeenergi, indgår der energi formler med besluttet enheder som masse målt i kg og effekt målt i watt. Fysiske størrelser I fysikken er der fysiske størrelser, dem bruger man til at måle naturens egenskaber. De fysiske størrelser er b.la. Energi, effekt, tid, længde, hastighed og kraft. Fysiske størrelser består af en enhed og et tal. Tallet for en fysisk størrelse afhænger af, hvilken enheder som bliver brugt. SI-enheder I 1954 besluttede man at indføre et enhedssystem, som blev kaldt ‘’systéme International d’Unités(SI). Man valgte da at benytte grundenhederne m (længde), kg (masse), s (tid), A (strømstyrke), K (temperatur), mol (stofmængde) og cd (lysstyrke...
Læs mere